Sådan finder du professionel ejendomsservice til jeres boligforening

Er I på udkig efter en god udbyder af ejendomsservice i jeres boligforening, har du sikkert opdaget, at det vrimler med tilbud på nettet. Så her kan I med fordel kigge nærmere på de firmaer, der udbyder disse ydelser. Dermed kan I sikre jer, at de firmaer I kontakter, er de rigtige til opgaven, og kan give jer en professionel service. Indhent som minimum gerne tre forskellige tilbud.

Der findes forskellige firmaer, som varetager ejendomsservice til boligforeninger. Problemet er bare, at der kan der være endog stor forskel på kvalitet, pris og serviceniveau hos de forskellige udbydere af ejendomsservice.

Kvaliteten af arbejdet er ikke det hele. Det er også vigtigt at vælge en udbyder, hvor der kan skabes et godt samarbejde mellem både udbyderen, bestyrelsen og beboerne i boligforeningen.

Sådan finder du den rigtige ejendomsservice til boligforeningen

Derfor kan det hurtigt føles som en jungle, når jeres boligforening skal vælge den rigtige udbyder af ejendomsservice. For der er mange om buddet og de ligner alle en million på deres hjemmeside.

Derfor er det en god idé at indhente minimum tre tilbud på ejendomsservice. Derved får du minimum tre bud på ejendomsservice fra forskellige aktører og viden nok om prisniveauet til, at du er sikker på, at I ikke kommer til at betale over markedsprisen.

Før firmaerne vil give tilbud, ønsker de oftest at komme ud og gennemgå ejendommen med en eller flere bestyrelsesmedlemmer. Det er den rigtige måde at gøre tingene på, da det giver firmaerne et bedre grundlag at udfærdige tilbuddet på.

Vær enige i bestyrelsen

Før I inviterer de første ejendomsservicefirmaer til at give tilbud på opgaven, er det også en god ide, at I beslutter jer for, helt nøjagtigt hvad det er for opgaver, I ønsker at få udført. Prioritér eventuelt listen, så det bliver nemmere for jer at vælge nogle fra, som I allerede udfører selv. Det kan skære toppen af prisen.

Vedtag også, hvilke opgaver I ikke vil udlicitere til ejendomsservicefirmaet. For oftest vil firmaerne spotte oplagte opgaver, de også kan løse for jer, når I gennemgår ejendommen med dem, forud for at de skal give tilbud. Nogle gange finder de opgaver, I har overset. Men andre gang foreslår de måske noget, som I allerede har en løsning på – og så kan I lige så godt melde det ud med det samme.

Fremsend eventuelt listen over de opgaver, som I vil have firmaerne til at udføre, så de har den før mødet. Så kan de bedre forberede sig, og ved på forhånd, hvad det helt konkret drejer sig om.

Tjek kemien og få referencer

Under gennemgangen af ejendommen med ejendomsfirmaet kan I samtidig benytte lejligheden til at tjekke kemien med firmaet. Husk dog på, at det oftest er ejeren eller en særlig tilbudsgiver eller sælger i firmaet, de sender ud. Kun ved meget små håndværksfirmaer er det dem, der reelt set kommer til at udføre arbejdet, som også kommer ud og foretager besigtigelsen af jeres ejendom.

Bed også om en eller flere referencer på andre boligforeninger, som firmaerne udfører ejendomsservice for. Som oftest vil det være de kunder, de refererer til, som de ved, er glade for dem. Men oftest vil det give jer et fornuftigt indtryk af, hvordan firmaet er at samarbejde med.

Kemi eller pris?

Når I har fået tilbud fra alle tre firmaer, skal bestyrelsen beslutte sig for, hvilken udbyder der skal vælges. Derfor er det vigtigt, at der er flere fra bestyrelsen, der deltager i gennemgangen med de forskellige firmaer og at det er de samme personer, der deltager hver gang.

Derved kan I nemmere beslutte jer for, om det skal være kemi eller pris, som afgør, hvilket ejendomsfirma I vælger til at levere jeres ejendomsservice.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *